
En vegetarisk klassiker, som Sara lavede i går til juleaften. Vi smagte alle sammen på den inden anden, og den er rigtig rigtig god! Men en pæn ret er det ikke. Opskriften er fra
Anima.8 portioner
Til stegen:
1 dl smør
2 store, finthakkede løg
3 dl cashewnødder (ikke saltede)
1½ dl hvidt brød uden skorpe
3 store fed hvidløg
1 dl vand eller grønsagsbouillon
Salt og peber
Reven muskatnød
2 spsk citronsaft
Fyld:
3 dl rasp
1 dl smør
2 små revne løg
½ tsk timian
½ tsk oregano
3 spsk friskhakket persille
Tænd ovnen på 200 grader og beklæd en ca. ½ liters bageform med bagepapir
Smelt smørret i en kasserolle, hæld løget heri, steg indtil de er gyldne og fjern fra varmen.
Hak cashewnødderne i en foodprocessor sammen med brød og hvidløg, og tilføj derefter løget sammen med vand/bouillon, salt, peber, muskatnød og citronsaft.
Bland alle ingredienserne til krydderurtefyldet sammen.
Hæld halvdelen af cashewnøddeblandingen i det bagepapirsbeklædte fad og put krydderurte-fyldet ovenpå og læg til sidst ”låg” på af resten af cashewnøddeblandingen sammen med lidt smørklatter.
Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter, til nøddestegen er fast og lysebrun (hvis den bliver for mørk, dæk den da med sølvpapir)
Lad den afkøle i et par minutter, vend stegen ud på et fad og fjern bagepapiret.
Serveres med denne lækre svampesovs:
1 mellemstort løg
150 gram svampe
1 spsk. olivenolie
2 dl. sojamælk/alm. mælk eller fløde
Urtesalt eller 1/2 tsk alm. salt
Et skvæt grønsagsbouillon
Peber
Evt. lidt tamari
Løg og svampe hakkes og svitses i olien og 2 dl. soyamælk tilsættes. Lad det simre i 5. min. Afkøl og blend sovsen. Kom sovsen tilbage i gryden og de øvrige ingredienser tilsættes. Hvis man ønsker en kraftigere konsistens jævnes sovsen lidt. Østershatte eller bøgehatte er gode svampe til denne sauce.