Husmoderen i sommerhuskøkkenet |
Laksen, klar til ovn |
Denne ret har jeg fra en kogebog jeg lånte af Lena. Kogebogen er svensk og er desværre ikke oversat. Den hedder simpelthen Rabarber, og handler om rabarberens kulturhistorie - og så er der et hav af opskrifter med rabarber i den. Laksen her smager utrolig godt, og blandingen af laks, rabarber, linser og rejer fungerer overraskende vellykket.
4 personer
4 laksefileter a 200 g
100 g pillede rejer
1 dl rabarberkompot - se længere nede
2 spsk olivenolie
Salt
Peber
Citronbåde til garnering
Sødsure linser
100 g. puylinser (ikke andre slags – de må ikke koge ud!)
4 dl vand
2 stilke rabarber
2 store tomater, flåede og hakkede
1 lille finthakket chili
Saft og reven skal af 1 appelsin og 1 lime
2 spsk grofthakket koriander
Salt
Peber
Begynd med linserne.Hæld linserne i en kasserolle og dæk med vand. Kog op og lad simre i cirka 25 minutter. Linserne skal være møre, men ikke udkogte. Si væsken fra, og læg linserne i en skål. Skær rabarber i små terninger og tilsæt linserne sammen med de øvrige ingredienser. Lad linserne stå i stuetemperatur i ½ time, så smagen træder frem.
Bland rejer og rabarberkompot. Skær en lomme langs kanten af laksefileterne, og fyld med reje og rabarberblandingen. Pensl med olie, og læg fisken i en ovnfast form med skindsiden opad. Salt og peber på. Bag i ovnen v. 200 c i 8-10 minutter. Server med linserne, og garner med citronbåde.
Rabarberkompot:
500 g rabarber
1 vanillestang
1½ dl vand
1 dl hvid dessertvin, f.eks. sauternes
2½ dl sukker
Rabarberen skæres i centimeterstore stykker. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Det hele koges i en kasserolle i 5 minutter cirka, og køler ned i kasserollen.
Kombinationen fungerer fantastisk godt – men husk at linserne skal bevare konsistensen!
Opskrifterne er fra ”Rabarber” af Ingar Nilsson. Natur&kultur, Stockholm 2007. isbn 978-91-27-35726-6