Søg i denne blog

søndag, november 11, 2018

Tærte med pærer, chokolade, vanillecreme og kvædegele

I går lavede jeg en virkelig god pæretærte. Jeg kunne ikke finde en opskrift helt efter mit hoved, så jeg har stjålet med arme og ben. Så jeg siger tak til Blomsterberg, Familiejournalen, Ude og Hjemme og Den Grønne Syltebog! Tærten har mørdejsbund med et lag chokolade på, så et lag fløde/vaniljecreme, så vanillesyltede pærer og til sidst et lag kvædegele. Den smagte altså godt!

Til fire mennesker, og så er der lidt til overs.

Mørdej:
200 g. mel
60 g flormelis
100 g. smør
1 æg

Æltes sammen hurtigt, pakkes ind og hviler i køleskabet mindst en time. Rulles ud, puttes i en form, prikkes med en gaffel og bages v. 200 grader i ca. 20 minutter. Riv noget god mørk chokolade og dæk bunden med det, når den lige er komet ud af ovnen så det smelter.

Vanillecreme:

2½ piskefløde
½ vanilliestang
2 spsk sukker
2 æggeblommer
2 tsk kartoffelmel

Kom sukker, fløde og vanilljekorn i en gryde og tilsæt æggeblommer og kartoffelmel mens der piskes. Opvarm cremen under omrøring til den tykner og lad den afkøle.


Pærerne:

Kog en lage af 
3 dl vand
100 g sukker
½ vanillestang

Læg 2 pærer, som er skåret i både, i den kogende lage og giv dem 5-6 minutter. Tages op og drypper af.

Gele: 

Kan være kvæde, ribsgele er sikkert også godt. Opskrift kan findes i Den Grønne Syltebog.

Når de forskellige dele er kølet lidt af samles tærten: creme ovenpå chokoladen, så pærebåde og til sidst varmer man gele i en gryde og hælder over når det er smeltet. I køleskab med tærten i et par timer, så er den klar!